26-årig mand idømt 12 års fængsel

En 26-årig mand blev fredag 13. januar ved Retten i Randers dømt for at have dræbt 40-årige Frank Dan Nørgaard på Djursland i juli sidste år.

Artiklens øverste billede
Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Retten i Randers har fredag eftermiddag idømt en 26-årig mand 12 års fængsel for drabet på Frank Dan Nørgaard begået på en landejendom uden for Nimtofte i juli sidste år. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Han blev derudover dømt for forsøg på manddrab, for usømmelig omgang med lig og for tyveri og brandstiftelse i forbindelse med drabet. I retten tilstod den 26-årige, at han sammen med flere andre personer havde været med til at planlægge og udføre drabet, og at de i forening havde dræbt den 40-årige ved kvælning og slag med jernrør. 

»Det er en særdeles voldsom og meget omfattende sag med mange sigtede. Det er naturligvis et kæmpe fremskridt, at en af de sigtede nu har lagt kortene på bordet og erkendt sin rolle i drabet,« siger specialanklager Jesper Rubow fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Hurtig mistanke

Den 40-årige mand forsvandt 14. juli, og politiet fik hurtigt mistanke til, at der kunne være sket en forbrydelse. Den mistanke blev bestyrket, da den 40-åriges bil blev fundet udbrændt ved Vivild på Djursland den 18. juli 2022. Samme dag blev fire personer, heriblandt den 26-årige, anholdt, sigtet for drab og varetægtsfængslet i sagen. Et par dage senere blev liget af den 40-årige så fundet i et skovstykke i Gassum nord for Randers, hvor det var pakket ind i plastik. Der blev efterfølgende foretaget yderligere anholdelser, så i alt syv personer har været sigtet for forskellige roller i sagen. 

Den 26-årige blev ud over manddrab også ved retten i Randers dømt for forsøg på manddrab, da han erkendte, at han sammen med de andre personer havde forsøgt at dræbe den 40-årige dagen forinden drabet, men at dette var mislykkedes. Den 26-årige erkendte også, at han havde været med til at skaffe den 40-åriges lig af vejen, og at han var skyldig i, at den dræbtes bil blev brændt af. 

»Det er min klare opfattelse, at forklaringen i dag også vil få betydning for flere af de andre sigtede i sagen, da den dømte har forklaret, at drabet er sket sammen med dem og efter aftale med dem,« siger specialanklager Jesper Rubow. 

Ud over dommen til den 26-årige er der faldet yderligere én dom i sagen. Det skete, da en 37-årig mand i slutningen af sidste år blev dømt for at have hjulpet med at skaffe liget og bilen af vejen mod betaling. Der sidder fortsat fire personer varetægtsfængslet i sagen, og den dømte 26-årige skal fortsat være varetægtsfængslet efter dommen. Han modtog dommen og skal desuden betale erstatninger til den drabtes efterladte, oplyser Østjyllands Politi.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.