Lastbil, læsset med beton, væltede rundt nær Auning og skabte kaos i trafikken
En 49-årig mandlig lastbilchauffør slap nådigt, da han tirsdag mistede kontrollen over sit køretøj og måtte se det tippe ned i vejgrøften.
Tirsdag middag gik det vildt for sig på Randersvej nær Auning
En 49-årig mandlig lastbilchauffør mistede kontrollen over sit køretøj, da han kom kørende i østgående retning ad Grenåvej. Lastbilens højre hjul kom ud i grøftekanten.
Herefter endte lastbilen med at tippe om på siden, men den 49-årige slap heldigvis fra uheldet uden større skader.
Lastbilen var fyldt med beton, og uheldet medførte en del trafikale gener, fordi den ene vognbane blev spærret.
I forbindelse med oprydningsarbejdet var det tilmed nødvendigt at spærre begge vognbaner kortvarigt for at få trukket lastbilen fri, oplyser Østjyllands Politi i Døgnrapporten.