Ny sigtelse i Djurslands-drabet: Forsøgte at dræbe Frank med æter og jernrør
Fredag begynder retssagen mod en 26-årig mand.
En 26-årig mand forventes fredag at tilstå drabet på den 40-årige Frank Dan Nørgaard, hvis lig blev fundet pakket ind i plastik i en skov på Djursland.
Ifølge anklagemyndigheden forsøgte den 26-årige flere gange at dræbe Frank Dan Nørgaard.
Nemlig 2., 9. og 13. juli. Frank Dan Jørgensen blev dræbt 14. juli.
Det oplyser Ritzau ifølge Ekstra Bladet.
Planen var angiveligt at at dræbe ham med æter og et jernrør i et værksted. Ifølge retsmødebegæringen lykkedes det dog Frank Dan Nørgaard at stikke af.
Det vides endnu ikke, hvordan den 26-årige forholder sig til sigtelserne omkring drabsforsøgene.
37-årig dømt - fire andre varetægtsfængslet
En 37-årig mand har i samme sag tilstået at have modtaget 28.000 kroner for blandt andet at have sat til til offerets bil efter drabet og vejledt om, hvordan liges skulle pakkes ind i plastik.
Den 37-årige blev af dommeren idømt seks måneders fængsel for at have hjulpet med at skjule liget samt brandstiftelse og bortskaffelse af beviser.
Derudover blev han også idømt et erstatningskrav på 115.000 kroner.
Da den 37-årige havde siddet varetægtsfængslet siden juli blev han efter domsafsigelsen løsladt og kunne forlade retten som en fri mand.
Der sidder fortsat fire sigtede varetægtsfængslet i sagen.
jro