Den sidste dans på "Remmen"

Farvel til en epoke i Grenaas natteliv, da Diskotek Rembrandt på Torvet i Grenaa nytårsmorgen blev til "Rembrændt".

Artiklens øverste billede
Et trist syn på årets første dag, men mange grenaaensere var lige forbi for at se nærmere på den ødelagte bygning. Foto: Søren Andersen

Knap fire timer inde i det nye år, klokken 03.43, blev der slået alarm til Østjyllands Politi med meldingen om, at bygningen, der rummede det forladte og forlængst nedlukkede Diskotek Rembrandt på Torvet 11 i Grenaa, stod i flammer.

Flammerne havde nytårsmorgen godt fat i det lukkede Diskotek Rembrandt på Torvet i Grenaa. Foto: Presse-fotos.dk

Flammerne havde ved brandvæsenets ankomst lidt senere så godt fat, at der ikke var andet at gøre end at lade bygningen brænde ned - og så koncentrere sig om, at branden ikke spredte sig til andre bygninger på Torvet.

Dermed er der endegyldigt sat punktum for en epoke i Grenaas natteliv.

I ejendommen har der i langt over 100 år været udskænkning - under mange navne og de seneste mange år under navnet Rembrandt, som var diskoteket i byen med den seneste lukketid.

Storhedstiden

I sin storhedstid med åbent flere dage om ugen. Hvor man altid kunne få en øl eller to selv om klokken var blevet alt for mange. Med mange forskellige og til tider ganske spændende ejere. Med en diskjockey til at sørge for musikken og få folk på dansegulvet - når der ikke var levende musik på plakaten. Og med dørmænd, som måske nogle gange tog den alternative stillingsbetegnelse ”udsmider” helt bogstaveligt.

Det var ikke kun fødderne, der blev flyttet rundt på, når det gik løs på Rembrandt. Stedet havde især i weekenderne en fast plads i det lokale politis døgnrapport, når næverne blev taget i brug i en uenighed.

Corona blev dødsstødet til Rembrandt. Stedet åbnede ikke igen efter, at Danmark havde sagt farvel til restriktionerne. Inventaret blev solgt - og mange grenaaensere, som i generationer havde danset og hygget sig på stedet, spurgte hinanden, hvad der dog skulle ske med den bygning og det sted, som mange har så gode minder fra?

Ville der være økonomi i at bygge lejligheder? Hvad var der ellers af muligheder?

Det vil tiden nu vise. Men mon ikke den sidste dans er danset på ”Remmen”?



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.