Kvinde fløjet til hospital efter brand
Kvinden blev reddet ud af huset, der gik i brand fredag eftermiddag, og bragt til hospitalet, fordi hun havde været udsat for røgpåvirkning.
En kvinde er bragt til Odense Universitetshospital efter en brand i et parcelhus i Grenaa. Det oplyser Østjyllands Politi natten til lørdag.
Kvinden blev reddet ud af huset, der gik i brand fredag eftermiddag, og bragt til hospitalet, fordi hun havde været udsat for røgpåvirkning.
Branden blev anmeldt klokken 17.28 fredag i et dobbelthus på Bredgade i Grenaa.
Natten til lørdag var brandvæsnet fortsat på brandstedet, hvor man er i gang med at stabilisere huset.
Brandårsagen er endnu ukendt.
ksa