• Opdateret 22/07/2022 kl. 11:13

Det ved vi om drabet på Djursland: Tre fængslet for ved kvælning at dræbe 40-årige Frank

40-årige Frank Dan Nørgaard, der forsvandt torsdag, formodes dræbt, og tre personer blev tirsdag varetægtsfængslet for drabet, der formentlig er sket ved kvælning.

Artiklens øverste billede
Politiet har tirsdag haft teknikere i gang med undersøgelser blandt andet på adressen, hvor det nu fængslede ægtepar bor i Nimtofte. Politiet fortsætter undersøgelserne onsdag, forklarer politiinspektør Brian Voss Olsen. Foto: Presse-fotos.dk.

Opdateret fredag 22. juli klokken 11.15: Østjyllands Politi har pågrebet en femte person i sagen, en 37-årig mand, som fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 12.00. Lokalavisen følger sagen.

Detaljerne er fortsat få i den verserende drabssag på Djursland, hvor 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen, der forsvandt torsdag eftermiddag, formodes at være blevet dræbt - formentlig ved kvælning - på en adresse i Nimtofte.

Tirsdag kunne Østjyllands Politi dog meddele, at man efter en koordineret politiindsats havde fundet frem til fire mistænkte, som blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.

De fire personer, der blev fremstillet i grundlovsforhøret var henholdsvis et ægtepar, hvor begge er 39 år, der er bosat på Djursland, samt en 25-årig mand og en 23-årig kvinde.

Sigtet for drab

Ved grundlovsforhøret blev sigtelserne mod de fire læst op, inden dørene blev lukket. Specialanklager Jesper Rubow fra Østjyllands Politi fortæller til Lokalavisen, at de fire alle blev sigtet for manddrab - formentlig ved kvælning - torsdag 14. juli eftermiddag omkring klokken 16.30 på adressen i Nimtofte.

Ifølge sigtelserne blev Frank Dan Nørgaard udsat for grov vold, herunder kvælning, der resulterede i, at han til sidst afgik ved døden. Derfor har anklageren rejst en subsidiær påstand om at sigte for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge.

Bortskaffelse af lig på ukendt sted

Samtidig blev de anholdte sigtede for usømmelig omgang med lig, forklarer specialanklageren.

De sigtede i sagen har efter det formodede gerningstidspunkt torsdag eftermiddag været sammen om at bortskaffe liget af Frank Dan Nørgaard og placere det på »et ukendt sted«, forklarer Jesper Rubow, der dog ikke vil kommentere på, om det betyder, at liget fortsat ikke er fundet.

Efter det i alt seks timer lange grundlovsforhør tirsdag blev tre af de fire anholdte varetægtsfængslet i fire uger, mens den 23-årige kvinde blev løsladt. Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at sigtelsen mod den 23-årige kvinde fortsat fastholdes.

Heller ikke Brian Voss Olsen, politiinspektør ved Østjyllands Politi, ønsker onsdag at komme nærmere ind på, hvorvidt den 40-årige er blevet fundet.

»Det kan og må jeg ikke sige noget om. Vi fængslede tre i går og fortsætter undersøgelserne i dag (onsdag, red.). Vi vil fortsat være til stede på flere adresser i løbet af onsdag, men jeg kan ikke sige mere om hvor,« siger politiinspektøren.

Ingen af de tre fængslede kærede varetægtsfængslingen, oplyser politiet. Der er nedlagt navneforbud i sagen.

De fire er også sigtet for brandstiftelse af Frank Dan Nørgaards varebil, der mandag blev fundet udbrændt på Gl. Fjellerupvej omkring Vivild i Norddjurs Kommune. Ifølge sigtelserne formoder politiet, at bilen er blevet brændt mellem søndag aften og mandag morgen, fortæller specialanklageren.

Politiet havde mandag afspærret et område på Gl. Fjellerupvej omkring Vivild, hvor de undersøgte den udbrændte Mercedes Vito, som Frank Dan Nørgaard menes at have kørt i. Foto: Presse-fotos.dk.

Femte mistænkt pågrebet

Torsdag aften afsøgte Østjyllands Politi et større område ved byen Gassum nær Randers, skriver politikredsen på Twitter og ønsker ikke at oplyse yderligere.

Eftersøgningen har muligvis bragt nyt med sig, for fredag formiddag meldte Østjyllands Politi ud i en pressemeddelelse, at en femte person var blevet anholdt i sagen, sigtet for drabet på 40-årige Frank Dan Nørgaard.

En 37-årig mand vil fredag middag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, sigtet for manddrab, oplyser politiet. Anklageren vil begære lukkede døre, skriver politiet.

Afdøde i forhold med sigtet

Ekstra Bladet har talt med Frank Dan Nørgaards kæreste Rikke, der fortæller til avisen, at den 39-årige fængslede kvinde havde et kortvarigt forhold til Frank Dan Nørgaard. Et forhold, der begyndte i starten af året og varede et par måneder frem.

Frank Dan Nørgaard troede ifølge kæresten, at den 39-årige kvinde var skilt fra sin mand, men da han fandt ud af, at parret blot var separeret, brød han forholdet med kvinden.

»Det gad han ikke være en del af,« forklarer Rikke til Ekstra Bladet, der har været kæreste med Frank Dan Nørgaard i et par måneder, skriver avisen.

Den sigtede kvinde har for nyligt delt på sociale medier, at hun venter barn og har ifølge avisen angiveligt opgivet Frank Dan Nørgaard som faderen, hvilket han har afvist. Det står endnu uklart om relationen mellem den sigtede kvinde og Frank Dan Nørgaard kan være en del af motivet bag det formodede drab.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.