Fik trukket stor køkkenkniv mod halsen - ville hjælpe 19-årig kvindelig underbo, der lød til at få bank
En overbo blev truet med at få skåret halsen over, da han prøvede at hjælpe den ene af sine underboer under et huspektakel i Grenaa.
Fredag kl. 22:38 blev der anmeldt en trusselssag fra en adresse på Bavnehøjvej i Grenå. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
En 21-årig mand hørte, at der var husspektakler hos underboen, hvor det lød, som om den 19-årige kvindelige beboer fik bank.
Den 21-årige gik ned og rettede henvendelse for at kunne hjælpe, men blev mødt af underboens kæreste – en 23-årige mand fra Grenaa.
Han var meget ophidset og aggressiv, og tog en stor køkkenkniv ind på halsen af den 21-årige overbo. Overboen kom dog væk og fik alarmeret politiet, og den 23-årige er nu anholdt og sidder på Aarhus politigård til videre sagsbehandling. Manden vil blive sigtet for trussel på livet samt overtrædelse af knivloven.
am