Cyklist og bilist 'kyssede' hinanden på Mølletorvet i Auning
Vi kan ikke længere mødes på denne måde, må læren være efter et møde mellem 20-årig mandlig cyklist og en 49-årig mandlig bilist på Mølletorvet i Auning onsdag eftermiddag.
Den 20-årige cyklist kom kørende på fortovet mod færdselsretningen og ramlede lige ind i bilen, kørt af den 49-årige, som kom kørende fra en sidevej.
Lykkeligvis skete der umiddelbart kun mindre materiel skade ved sammenstødet, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.