Brand nær landejendom: Ikke muligt at fastlægge brandårsagen
Der stod røg ud fra en lades tag nær en landejendom i Ørsted.
Mandag aften klokken 20.19 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om en brand.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Anmeldelsen drejede sig om et tag på en lade ved en landejendom på Bodevej i Ørsted.
Da betjentene ankom til stedet, kunne de se, at der kom røg ud fra taget, men der var umiddelbart ingen flammer at se.
Kort tid efter ankom Brandvæsnet. De begyndte at afmontere tagpladerne for at få adgang til branden, der muligvis var startet ved et varmevekselanlæg, som var monteret tæt på loftet i laden.
Det var dog ikke muligt at fastlægge brandårsagen.
Ingen personer kom noget til som følge af branden.