Misforståelse førte til stor politiaktion i lille by

Politiet mødte talstærkt op til ufarlig situation.

Artiklens øverste billede
Billedet her tyder på, at en mand er blevet anholdt. Dette er ikke bekræftet af politiet. Foto: Øxenholt Foto

Det fik store konsekvenser, at en person lørdag eftermiddag så en ung, mørklødet mand stå med et hardball-gevær i en have i den lille by Søby nær Hornslet på Djursland.

Den pågældende person kender beboerne i huset, men ikke den unge mand, og personen troede, at den unge mand stod med et rigtigt gevær. Personen kontaktede derfor politiet.

Det oplyser vagtchef hos Østjyllands Politi, Peter Hunniche, til Lokalavisen.

»Når vi får den slags henvendelser, har vi en pakkeløsning, hvor vi blandt får fat i et indtrængningshold og en forhandler. Vi har folk, der er særligt trænede til situationer, hvor der angiveligt er en bevæbnet person på en privat adresse,« siger Peter Hunniche og fortsætter:

»Mens vi er der, får vi kontakt til en kvindelige beboer, der oplyser, at det er hendes søns kammerat, der har stået med et hardball-gevær i haven. Der er hverken blevet skudt eller sigtet mod nogen.«

Da politiet når frem til adressen, er sønnens kammerat ikke længere på adressen. Sønnen er ifølge politiet i starten af 20’erne.

I forbindelse med politiets aktion i Søby, mødte flere kampklædte betjente med maskinpistoler op i byen. Politiet bad også folk i nærheden om at holde sig inden døre.

Da Lokalavisen tidligere lørdag talte med vagtchef Flemming Lau, lød det således:

»Der er en sag, der godtgør, at vi rykker ud, som vi gør. Der er tale om et mistænkeligt forhold. Jeg kan ikke komme nærmere ind på det, inden vi har lidt mere styr på situationen.«

De udsendte fra Østjyllands Politi har lørdag klokken 15.30 forladt Søby.

Der bor omkring 250 mennesker i Søby, der er beliggende på det vestligste Djursland.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.