76-årig mand overfaldet i sit eget hjem: Politiet søger vidner efter hjemmerøveri

Ved femtiden torsdag morgen blev en 76-årig mand overfaldet i sit eget hjem på Vestergade i Rødby.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: René Schütze.

Ved femtiden torsdag morgen blev en 76-årig mand overfaldet i sit hjem på Vestergade i Rødby.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser nu vidner, der kan have set noget i Rødby i tidsrummet 4.30 til 5.30.

Offeret har ifølge politiet kun kunnet give et meget sporadisk signalement af de personer, der overfaldt ham.

Udbyttet for de to gerningsmænd var et kontantbeløb, og herefter forsvandt de to mænd hurtigt fra adressen.

»Hjemmerøverier kan være en meget voldsom oplevelse for ofrene, og vi gør derfor alt hvad vi kan for at finde gerningsmændene. I denne sag håber vi også på at få en hjælpende hånd fra lokalområdet. Selvom røveriet skete helt tidligt om morgenen, kan der måske være nogen, der har set en bil køre eller mennesker bevæge sig til fods i Rødby – eller har andre oplysninger om sagen, der kan have interesse for efterforskerne,« siger Rune Dahl Nilsson, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i en pressemeddelelse.

Til Lokalavisen udtaler Rune Dahl Nilsson torsdag:

»Den forurettede har ikke kunnet oplyse ret meget om de her gerningsmænd. Men der er tale om mindst to personer, som opsøger den forurettede på sin bopæl. Og hvad der sker derefter inde i huset, og hvor meget gerningsmændene slap af sted med, kan jeg desværre ikke oplyse af efterforskningsmæssige hensyn.«

Vicepolitiinspektøren ønsker ikke at kommentere på den 76-årige mands tilstand efter morgenens overfald, men tilføjer dog:

»Vi ville alle sammen være rystede, hvis vi var blevet overfaldet i vores private hjem, som jo ellers burde være et trygt og sikkert sted,« siger Rune Dahl Nilsson.

Borgere i Rødby, der eventuelt har set noget mistænkeligt torsdag morgen kan rette henvendelse til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 114.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.