22-årig fængslet efter frihedsberøvelse

En 22-årig mand blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Her var han sigtet for grov vold og frihedsberøvelse begået mod en ligeledes 22-årig kvinde på en adresse i Mørke.
Størstedelen af grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, hvorfor Østjyllands Politi for nuværende ikke har oplysninger om detaljerne i selve sagen.
Ifølge Randers Amtsavis medførte volden dog både hjernerystelse og en sprængt trommehinde på den 22-årige kvinde.
Grundlovsforhøret endte dog med, at den 22-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger.