Bilist mistede herredømmet og bragede ind i hus

Artiklens øverste billede

Tirsdag klokken 15.38 skete der et færdselsuheld på Herredsvej i Hornslet.

En 54-årig mandlig bilist mistede kontrollen over sin bil, kørte ind over en cykelsti, videre ind over Orla Andersens Vej, inden han ramte ind i et hus på Herold Svarres Vej. Det oplyser Østjyllands Politi.

Bilisten blev efterfølgende kørt til skadestuen, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. Da politiet havde mistanke om, at han kunne være påvirket af stoffer eller medicin, blev han sigtet, og der blev foretaget en blodprøve, der nu skal vise, om han var påvirket under kørslen.

18-årig anholdt

Også et andet sted på Djursland blev en bilist standset og testet for alkohol i blodet under kørsel.

Tirsdag klokken 21.06 blev en 18-årig mandlig bilist således anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Bugtrupvej i Kolind, oplyser Østjylands Politi.

Læs også

Del artiklen