Færdselsuheld i Grenaa endte med vold

Vred bilist sigtet for vold og hærværk efter episode søndag formiddag i Grenaa.

Artiklens øverste billede
42-årig mandlig bilist sigtet for vold og hærværk efter mindre færdselsuheld ved Grenaa. Arkivfoto.

Det gik voldsomt for sig, da en 42-årig mand søndag ville vise sin utilfredshed med, hvordan en 63-årig mand kørte bil.

Politiet blev omkring kl. 11.30 kaldt ud til et mindre færdselsuheld på Århusvej tæt på Grenaa. Her traf de den 63-årige mand, som fortalte, at den 42-årige bilist havde været utilfreds med hans kørsel, var kørt ind foran ham og havde lavet en hård opbremsning, så den 63-årige var kørt op bag i hans bil.

Herefter var manden gået hen til den 63-åriges bil og havde slået sideruden i stykker, hvorefter han havde slået den 63-årige med knyttet næve, inden han kørte fra stedet.

Den 63-årige havde noteret nummerpladen på bilen, og det lykkedes hurtigt politiet at finde frem til den 42-årige mand fra Grenaa, som blev sigtet for vold og hærværk, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jwh

Læs også

Del artiklen