Bådtyv fanget på havnen: Gemte påhængsmotorer i jolle

En 58-årig mand er anholdt for tyveri.

Artiklens øverste billede
En mand har gemt påhængsmotorer i en jolle og er nu sigtet for tyveri.

En 58-årig mand blev søndag eftermiddag anholdt på Grenaa Marina og sigtet for flere tyverier af påhængsmotorer.

En bådejer kontaktede politiet, da han under en presenning i sin jolle fandt fire påhængsmotorer, som formentligt var stjålet.

Der har været flere tyverier af motorer den seneste tid i marinaen, og ud fra forskellige vidneudsagn og spor på stedet, fandt nærpolitiet i Grenaa frem til en 58-årig mand, som opholdt sig på en båd i havnen.

Han blev anholdt og er foreløbigt sigtet for tyveri af de fire påhængsmotorer. Politiet efterforsker nu sagen nærmere for at finde frem til, om han kan sigtes for flere forhold.


cko

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen