17-årig styrtede på knallert under flugtforsøg fra politiet

En kombination af grus og for høj fart fik en ung knallertfører til at styrte, da han prøvede at stikke af fra ordensmagten.

Artiklens øverste billede
17-årig knallerførte ignorede politiets anvisninger om at stoppe, inden han styrtede. Arkivfoto.

Mandag eftermiddag klokken 16.36 blev en patrulje opmærksom på en knallert, der kom kørende gennem Trustrup. Patruljen kørte efter knallerten, som fortsatte mod syd ad Abildgårdsvej.

Patruljen forsøgte at få føreren til at standse knallerten, men det havde han ikke i sinde i at gøre, og han fortsatte i stedet mod Balle.

Ved en gårdsplads på Enegårdsvej mistede føreren herredømmet på grund af en kombination af for høj fart og grus. Knallerten endte på jorden, inden føreren skyndte sig op igen og lagde an til at køre videre.

Det lykkedes ham ikke, da betjentene fik fat i ham. Det viste sig, at det var en 17-årig fyr, der førte knallerten, og han blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

jg

Læs også

Del artiklen