Uheld ved rundkørsel: Cyklist kørt på skadestuen

En 39-årig kvindelig cyklist blev torsdag morgen kørt på skadestuen efter et færdselsuheld i Fjellerup.

Artiklens øverste billede
Der måtte tilkaldes en ambulance, da der torsdag morgen skete et uheld ved rundkørslen på Strandvejen i Fjellerup. Arkivfoto: Øxenholt Foto

Der skete torsdag morgen et uheld ved rundkørslen på Strandvejen i Fjellerup, hvor en bilist påkørte en cyklist, der efterfølgende blev kørt på skadestuen.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Uheldet blev anmeldt klokken 06.53 og skete, da en 48-årig kvindelig bilist kom kørende ad Kastbjergvej og skulle rundt i rundkørslen, da hun påkørte en 39-årig kvindelig cyklist, der kom kørende ad Standvejen.

Cyklisten blev kørt til tjek på skadestuen, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. Den 48-årige bilist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, oplyser Østjyllands Politi.

jwh

Læs også

Del artiklen