Voldsomt gepard-angreb i Ree Park: Dyrepasser skambidt

Ree Park strammer reglerne omkring gepard-buret efter angreb på dyrepasser i april.

Artiklens øverste billede
Foto: Adobe Stock

En hverdagssituation endte dramatisk, da en gepard pludselig gik til angreb på en dyrepasser i gepard-buret i Ree Park i Ebeltoft den 23. april.

Det skriver Fagbladet 3F.

Dyrepasser Jens Jakob Uhrenholt havde ellers stor erfaring med at passe dyreparkens eksotiske geparder, men af uvisse årsager blev besøget i buret ikke fredeligt som normalt.

”Den går til angreb på mig og bider sig fast. Jeg skreg af smerte, for det gjorde afsindigt ondt. Uanset hvad jeg gjorde, gav den ikke slip,” fortæller Jens Jakob Uhrenholt, som blev bidt i både arme, skulder, på overkrop og ben, inden han blev reddet ud af buret af en kollega.

Arkivbillede fra en vintersæson i Ree Park. Foto: Ilan Brender/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Efterfølgende blev han behandlet på hospitalet, hvor han både blev syet og fik antibiotika.

Selvom angrebet er det første af sin slags, i de 18 år parken har haft geparder, så har det fået Ree Park til at ændre procedure, så rovdyrene fremover skal sluses ind i et andet rum, før dyrepasserne må bevæge sig ind i deres bur., skriver Fagbladet 3F.

Læs også

Del artiklen