Mand i konens VW Touran hamrede med 102 km/t gennem byzone

Artiklens øverste billede

En ATK-operatør målte fredag aften på Aarhusvej ud for 143 i Trustrup ved Grenaa en VW Touran til en mindstehastighed på 102 km/t i en byzone, hvor man må køre 50 km/t, oplyser Østjyllands Politi.

Bilen blev straks efterlyst for at bringe føreren af bilen til standsning.

Bilen blev fundet på ejerens bopæl lørdag - og bilen blev beslaglagt. Ejeren af bilen havde lånt bilen ud til hendes ægtemand på 27 år. Han fik inddraget førerretten. Og ud over at have mistet bilen og førerretten kan manden se frem til en større bøde.

Tre bilister har fået beslaglagt deres biler og fået inddraget deres ret til at føre bil alene i Østjyllands Politikreds i denne weekend, oplyser Østjyllands Politi.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen