Historisk bygning i Ebeltoft i flammer

Artiklens øverste billede

Jernbanegillen, Adelgade på hjørnet til Jernbanegade i Ebeltoft, stod i flammer søndag.

Et øjenvidne, der tog fotos af branden, fortæller til Lokalavisen:

"Der begyndte at komme røg ud, da vi kom forbi. Ejeren og de andre ansatte stod ude foran. Sort røg kom op af skorstenen på den fredede bygning - og ud af hoveddøren, der var åben. Udefra kunne man se flammer."

Lokalavisens fotograf på stedet meddeler, at det er tredje gang på få år, at der opstår brand i den gamle bygning.

Brandalarmen gik klokken 11.22, og flammerne blev slukket af brandbiler og mandskab fra Ebeltoft, Knebel og Grenå.

Det har siden vist sig, at grillbaren er totalt udbrændt, og at ilden opstod i en overophedet frituregryde.

Ingen personer kom til skade.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen