Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stcok

Slingrende bil havde spritbilist bag rattet

Østjyllands Politi blev tirsdag over middag kontaktet af en bilist, der kørte bag en slingrende bil.

Bilisten mistænkte den forankørende for at være påvirket af spiritus, og politiet rykkede ud og fik standset bilen på Århusvej i Ålsø udenfor Grenaa.

Føreren var en 59-årig kvinde, som ganske rigtigt viste sig at være påvirket, og hun blev tirsdag klokken 12.37 anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr

Publiceret 30 September 2020 11:56