Arkivfoto: Øxenholt Foto

Arkivfoto: Øxenholt Foto

Politiet efterlyser vidner:

Stjålet bil brændt af på mark

Bil stod i flammer på mark en tidlig morgen

Østjyllands Politi fik onsdag klokken 07.17 en anmeldelse om, at der var brand i en bil, der stod på en mark på Estruplundvej i St. Sjørup ved Ørsted.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, men bilen nåede at brænde helt ud.

Det lykkedes dog politiet at aflæse nummerpladen og fik kontakt til bilens ejer. Han troede, at bilen holdt parkeret, hvor han havde sat den i Randers og havde ikke opdaget, at den var blevet stjålet.

Et par vidner så omkring klokken 07 to mænd stå ved bilen på marken.

Det ene vidne gav følgende signalement af den ene mand:

  • Dansk af udseende
  • Ca. 180-190 cm høj, spinkel
  • Ca. 30 år
  • Iført brune shorts og t-shirt

Det andet vidne beskrev en af mændene som:

  • Dansk af udseende
  • Ca. 25 år
  • Slank
  • Mellemlangt, mørkt hår
  • Iført camouflage-agtigt tøj

Har du oplysninger om bilbranden eller de to mænd, vil politiet gerne høre fra dig.

dp

Publiceret 10 September 2020 13:34