Modelfoto

Mand blev anholdt og fik straksbøde: Stjal opvasketabs i Netto

En 39-årig mand blev torsdag klokken 12.32 fanget på fersk gerning af butikspersonalet i Netto på Centervej i Auning, efter han havde forsøgt at stikke af med tre pakker opvasketabs.

Han var kommet ind i butikken med to-tre andre mænd, og medarbejderne nåede at tilbageholde manden, som var på vej ud af butikken med stjålne varer. De andre mænd slap til gengæld væk med flere stjålne varer, oplyser Østjyllands Politi.

Da politiet kom frem, blev den 39-årige mand anholdt og sigtet for butikstyveri.

Han er rumænsk statsborger uden fast bopæl i Danmark og fik derfor en straksbøde, som skulle betales med det samme.

jr

Publiceret 10 July 2020 14:12