Arkivfoto:

Arkivfoto: Øxenholt Foto

Par under mistanke i længere tid: I går slog politiet til

Politiet fandt oversavet haglgevær, ammunition og knive

Opdatering klokken 14: Begge blev varetægtsfængslet i fire uger.

En 44-årig kvinde og en 32-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, hvor Østjyllands Politi vil kræve dem varetægtsfængslet for at overtræde Våbenloven.

Parret bor i Ørum på Djursland, hvor de lørdag morgen fik besøg af politiet, der kom for at ransage ejendommen. Der blev fundet et oversavet haglgevær, ammunition og nogle stikvåben, hvilket altså førte til anholdelse af de to beboere, der begge fremstilles i grundlovsforhør.

"Vi har i længere tid været interesseret i ejendommen," forklarer Østjyllands Politis vagtchef Lars Bisgaard uden at komme nærmere ind på mistanken mod parret på Djursland.

jr

Publiceret 05 April 2020 00:00