Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Ørsted:

Stort skunk-laboratorium fundet i baglokale

Politiet fandt 100-skunkplanter hos 33-årig mand

Østjyllands Politis Specialpatrulje var onsdag aften klokken 20.14 på besøg på en adresse i Ørsted.

På adressen traf betjentene en 33-årig mand og en 26-årig kvinde, som begge har bopæl på adressen. Den 33-årige virkede meget nervøs ved, at betjentene gerne ville ransage stedet og forklarede betjentene, at han højest havde lidt hash liggende til eget forbrug.

Det viste sig dog ikke at være hele sandheden.

Ved ransagning fandt ordensmagten et låst baglokale, som den 33-årige udleverede nøglerne til.

I baglokalet fandt betjentene et skunk-laboratorium indeholdende 100 skunk-planter.

Den 33-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på salg.

dp

Publiceret 20 February 2020 10:53