Den smadrede pumpestation i Nimtofte.

Den smadrede pumpestation i Nimtofte. Øxenholt Foto

Stjal teleskoplæsser og jævnede pumpestation med jorden

30-årig anholdt for indbrud, brugstyveri og groft hærværk

En pumpestation på Stationsvej i Nimtofte blev søndag aften mere eller mindre jævnet med jorden. Det skete klokken 21.06, da en teleskoplæsser kørte frontalt ind i pumpestationen.

Teleskoplæsseren var forinden blevet stjålet fra en landejendom på Sivestedvej ved Kolind, oplyser Østjyllands Politi.

Efter påkørslen af pumpestationen blev teleskoplæsseren kørt ind i en privat indkørsel, hvor en kæde blev ødelagt, og videre gennem et hegn og ind på en mark.

Her blev den efterladt af de to personer, som havde stjålet den. Den ene af dem blev senere genkendt og anholdt ved midnatstid.

Øxenholt Foto

Det er en 30-årig mand, som er blevet sigtet for indbrud, brugstyveri og groft hærværk. Han bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers med krav om varetægtsføngsling.

Medgerningsmanden er stadig på fri fod, og derfor vil anklagemyndigheden anmode om dørlukning i sagen.

jr

Publiceret 10 February 2020 12:53