Foto: Rigspolitiet

Frontalt sammenstød i Grenaa gav store skader på begge biler

Bilist påvirket af stoffer kørte over i modsatte vejbane

Lørdag morgen klokken 07.35 skete der et færdselsuheld med to biler på Århusvej ved Møllevangen i Grenaa.

En 36-årig mand kørte ind mod centrum og kørte over i modsatte vejbane, hvor han kørte frontalt ind i en anden bil med en 75-årig mand bag rattet.

Der skete stor skade på begge biler, oplyser Østjyllands Politi, men ingen personer kom ifølge politiet alvorligt til skade.

Den 36-årige bilist blev anholdt og sigtet for narkokørsel.

jr

Publiceret 02 February 2020 20:09