Ulovlige stoffer.

Ulovlige stoffer. Modelfoto: Adobe Stock.

Ransagning: Politiet fandt stoffer hjemme hos 50-årig kvinde

Kvinde fra Grenaa sigtet for besiddelse af stoffer

En 50-årig kvinde blev tirsdag formiddag ringet op af Østjyllands Politis specialpatrulje, der bad hende om at komme hjem til sin lejlighed i Grenaa.

Betjentene stod nemlig foran døren og ville gerne ind og undersøge et tip om, at der skulle være stoffer i hendes hjem.

Kvinden kom hjem og åbnede sin dør for betjentene, der inden længe fandt amfetamin, hash og nogle ulovlige piller i mindre mængder.

Østjyllands Politi oplyser, at kvinden er blevet sigtet for besiddelse af stoffer.

jr

Publiceret 06 November 2019 11:23