Foto: Rigspolitiet

Fire drenge taget med narko og masser af våben på Grenaa Station

Teenagedrenge havde masser af våben og stoffer på sig

Politiet fik i nat kl. 01.55 en anmeldelse om, at der sad fire drenge og røg hash i opholdsrummet på Grenaa Station og røg hash.

Det viste sig at være fire drenge på 15, 16, 16 og 17 år. En af de 16-årige var ved at tænde en joint, men smed den fra sig, da politiet ankom. Han forklarede senere, at han holdt den for en kammerat, oplyser Østjyllands Politi.

Han havde desuden en kniv og en totenschläger på sig og blev derfor sigtet for besiddelse af narko og for overtrædelse af kniv- og våbenloven.

Under visitationen af den 16-årige begyndte de andre drenge at råbe, true og gestikulere, oplyser politiet. De blev også visiteret, og på dem fandt politiet et knojern, tre knive, et slagvåben, en hue som der var klippet huller i til øjnene, en boltsaks, en foldekniv, et snifrør, en lille medicinbøtte med rester af hvidt pulver og en pose med en masse piller.

Drengene blev sigtet for besiddelse af narko, overtrædelse af knivloven og overtrædelse af våbenloven, og deres forældre blev kontaktet.

jr

Publiceret 02 October 2019 13:48