Foto: Øxenholt Foto.

Politiet sigter 24-årig efter brand i lejlighed

En brand i en gryde udviklede sig og gav skader i lejlighed i Grenaa

Østjyllands Politi fik torsdag klokken 22.22 en anmeldelse om, at der var opstået brand i en lejlighed på Østergade i Grenaa. Det viste sig, at lejlighedens 24-årige mandlige beboer havde været i færd med at stege olie i en gryde på komfuret, da der opstod brand.

Der var store brandskader i køkkenet og sodskader i resten af lejligheden, men ingen personer kom noget til.

Den 24-årige mand blev desuden sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jwh

Publiceret 26 July 2019 20:31