Foto: Rigspolitiet

Kørte ind i tysk autocamper og efterlod sin bil

47-årig mand sigtet for at stikke af fra færdselsuheld

Tirsdag kl. 23.31 skete der et færdselsuheld på Strandvejen i Fjellerup.

En 33-årig tysk bilist kørte på Standvejen mod nord, da hans autocamper blev påkørt af en bil, der kom fra modsatte retning og som pludselig af ukendte årsager skiftede over i modsatte vejbane.

Autocamperen blev ramt bagpå, men den anden bil fortsatte med at køre, indtil den standsede ved en rundkørsel lidt længere fremme, hvor føreren stak af fra stedet.

Der blev sendt en hundepatrulje ud for at lede efter manden, men uden held. Med udgangspunkt i den efterladte bils nummerplade fandt politiet frem til en adresse på ejeren, der oplyste, at det formentlig var hendes mand, der havde kørt bilen.

Hun henviste betjentene til en adresse, hvor han muligvis opholdt sig, og her fandt politiet en 47-årig mand, der havde friske skader, der kunne stamme fra uheldet.

Han blev derfor sigtet for overtrædelse af Færdselsloven ved ikke at overholde sine forpligtelser i forbindelse med et færdselsuheld.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Publiceret 24 July 2019 11:47