Modelfoto.

Modelfoto.

Kvinde blev vækket af indbrudstyv

Heldigvis flygtede den formodede indbrudstyv, da kvinden råbte til ham

Af
Af Nicole Wolter

En 78-årig kvinde fik sig en ordentlig forskrækkelse, da hun kort efter midnat natten til onsdag i sit hjem i Ebeltoft vågnede ved, at hun hørte en lyd.
Lyden viste sig senere at være hoveddøren, der blev brækket op af en formodet indbrudstyv.
Den 78-årige kvinde satte sig op i sengen, og kort efter retter nogen en lyskegle mod hendes ansigt.
Da råbte hun højt op, og det fik heldigvis den natlige gæst til at vende sig om og flygte ud af huset.
Kort efter hørte hun en knallert, der kørte væk.
Dramaet fandt sted på Erik Klippings Vej i Ebeltoft.

Publiceret 12 September 2012 11:26