pynt "Mors Dyt", "Ham selv" eller "O Jante".

Opfindsomheden har været stor, når danskerne skal finde på et budskab, som kan stå på de såkaldte ønskenummerplader frem for de klassiske bogstaver og tal.

Det har været muligt fra starten af 1990'erne, hvor interessen var stor for at betale for de helt personlige nummerplader. Men den ser nu ud til at være toppet og ligger på et stabilt og mere beskedent niveau.

Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har lavet for avisen.

Et kig efter årtusindeskiftet viser, at antallet toppede i 2007 med 969 sæt ønskeplader til biler og motorcykler i 2007. Tallet er nu faldet til omkring 300 eksemplarer de seneste par år. Det er ikke meget i forhold til, at der indregistreres omkring 200.000 nye biler om året - og cirka tre gange så mange brugte.

Der er flere årsager til faldet. Priserne for pladerne fik nemlig et løft op i netop 2012, mens især internettets fremmarch har bragt flere konkurrerende kanaler på banen til dét at få opmærksomhed på en nummerplade, hvor både private og virksomheder har kunnet købe sig til de specielle nummerplader.

Ingen sex

Rent praktisk koster det i dag 9.180 kr. at købe et sæt ønskenummerplader, hvor 1.180 kr. dækker nummerpladerne, og de 200 kr. er et ekspeditionsgebyr, mens man betaler 8.000 kr. for retten til at benytte ønskenummerpladerne i otte år.

Jørgen Rasmussen, som er underdirektør i Motorstyrelsen, peger på flere årsager til, at antallet nu er stabiliseret.

"Generelt kan man sige, at nyhedens interesse er faldet, og der er andre steder, hvor man kan få sit budskab ud, f. eks. på internettet," siger han.

Det er mest private, som ansøger om nummerpladerne.

Det kan være folk, som vil skrive deres ægtefællers navn eller initialer på nummerpladerne.

Her er dog en række krav, som skal opfyldes.

Kombinationerne af bogstaver og tal må nemlig ikke være krænkende.

"Vi vurderer, om det er inden for lovens rammer, og om det virker anstødeligt. Vi siger o. k. til langt det meste. Der er få ønsker, som vi ikke kan imødekomme," siger Jørgen Rasmussen.

»Det, som vi afviser, er ofte stof med seksuelt eller pornorelateret indhold. Det kan f. eks. være "MILF" eller "XXX",« siger Jørgen Rasmussen.

Tjekker ord bagfra

Det kan også være bogstavkombinationer, som kan relateres til voldelige politiske organisationer, f. eks. ISIS, eller noget, som er banderelateret, siger han.

Her var f. eks. banden Cobra aktuel for et par år siden. Tidligere er ord som "Sindssyg" og "Psyko" også blevet afvist.

Motorstyrelsen er nu også blevet opmærksom på bogstavsammensætninger, der tilsyneladende ikke har en betydning.

Medmindre man ser den i bakspejlet, hvor den er bagvendt. Det kan f. eks. være "LOHSAA", der bagvendt læses "ASSHOL". Men det kan også være andre ord og eller sammensætninger, som har et skjult krænkende budskab.

fart Volvo har længe nævnt selskabets vision om, at ingen skal omkomme eller blive hårdt sårede i en ny Volvo – en af de mest ambitiøse udmeldinger om sikkerhed i branchen.

Derfor gør de nu, som de annoncerede for et år siden: reducerer topfarten på sine nye biler til 180 km/t.

Den svenske producent understreger, at det kun er topfarten, som der nu er sat en begrænsning på. Bilens ydelse, f. eks. effekt, acceleration, drejningsmoment er fortsat den samme.

Ifølge mærket er for høj fart, sammen med kørsel under påvirkning af alkohol og stoffer og manglende opmærksomhed, en af de hyppigste årsager til ulykker. Og selv de mest avancerede sikkerhedssystemer og en mere intelligent opbygning af vejnettet vil ikke kunne ændre på det.

Ansvar

"Vi mener, at vi som bilproducent har et ansvar for at forbedre trafiksikkerheden," siger Malin Ekholm, leder af Volvo Cars Safety Center.

"Vi har besluttet, at der ikke er nogen grund til at køre hurtigere end 180 km/t., hvilket også er hurtigt. Vil det gøre en ende på at køre for stærkt? Nej, men det er en begrænsning. Alle taler om fartoverskridelser og fart, og vi vil vise, at vi mener det alvorligt med sikkerhed," siger Malin Ekholm, ifølge britiske Autocar.

I dag kan Volvos forskellige biler køre fra 190 km/t. til 250 km/t., alt efter model.

Den nye begrænser er installeret i alle Volvo-biler produceret nu og som typisk bliver leveret til kunderne til sommer.

tilfredshed Pilen peger den rigtige vej for tilfredsheden med mærker, værksteder og forhandlere.

Det viser den seneste store Autoindex-undersøgelse, hvor FDM i år har spurgt 23.000 danske bilejere.

Her er der nemlig igen i år stigende tilfredshed med alle mærker, dog undtagen bl. a. Fiat.

BMW besætter igen i år førstepladsen på listen over den samlede score fordelt på 23 mærker, fulgt af Mercedes, Volvo, Toyota og Audi, mens Fiat ligger helt i bunden.

Tesla og Dacia er nu for første gang rykket ind på listen. Det sker, efter at der nu er statistisk sikkerhed for et retvisende billede. Her brager Tesla ind med høj placering som nummer seks, lige efter Audi, mens Dacia besætter en 19. plads.

Der er dog klare nuancer i delresultaterne.

Mens Tesla henter topplaceringer i kategorierne "Mærkernes kvalitet" og "Bilernes kvalitet", er der bundkarakter til "Forhandlerens kvalitet" og "Værkstedernes kvalitet". Her ligger Dacia mere jævnt, pænt under middel på alle områder.

Hæderlig oplevelse

Dacia, som hører under Renault-koncernen, har fra starten markedsført sig som lavprisbil.

Derfor er placeringen i den tunge ende heller ikke overraskende, men billedet er alligevel nuanceret.

"Selvom Dacia henvender sig til en helt andet type kunder end Tesla, kan det stadig være svært at indfri forventningerne. For selv om man køber en relativ billig bil, skuffer kvaliteten alligevel mange. Til gengæld klarer Dacia sig næsten hæderligt, når det gælder ejernes oplevelse af mærkets forhandlere og værksteder. Her ligger de kun lige under gennemsnittet og langt over Tesla," siger Bo Christian Koch.

BMW kan nu smykke sig af at have den samlede højeste score for niende år i træk.