Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge stemmer: Giv de unge deres eget sted i Rønde

Af Jakob Rosenkrands Uldall, formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Syddjurs:

"Rønde er en ung by. Det er i det mindste en by med mange unge. Og det er en by med mange skoler.

Men det er ikke en by med mange tilbud for de unge, når den sidste klokke ringer ud. Der er bestemt mange tilbud; fra sang og musik til spejder og selvfølgelig naturen. Der mangler dog stadig ét: et sted, de unge kan have sig selv. Kernen på Hovedgaden har det sidste stykke tid givet fine rammer for de unge, men det har stadig ikke været deres sted. Med en professionel virksomhed i stuen har det været svært at gøre det til sit eget.

Derfor foreslår vi i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Syddjurs, at man udnytter de nu tomme lokaler til at gå skridtet videre og gøre Kernen til et regulært ungdomshus, hvor kun den brugervalgte bestyrelse har nøgler. Hvor de unge selv vælger aktiviteter, (genbrugs-)møbler og musik.

Med de naturlige regler, som selvfølgelig følger med. Vi er sikre på, at de unge i Rønde kan håndtere at have deres eget sted. Og vi er endnu mere sikre på, det ville være en gevinst for byen. Ikke blot for de unge (som vi foreslår, defineres som mellem 15 og 20 eller i gang med et studie over folkeskole i Rønde).

Det vil også være en gevinst for de yngre borgere, der kan se deres fremtid få muligheder gennem kultur og initiativer. For familierne til de unge, som nu ikke skal sende deres børn langt væk, før de kan dyrke deres hobby og venner. For virksomhederne, der holder flere og en bredere skare i byen. Og for alle, der gerne vil give Rønde lidt puls efter klokken 16. Rønde er en dejlig by - også for de unge. Vi er i DSU blot sikre på, at dette vil gøre den endnu bedre."

 

Publiceret: 22. Marts 2016 09:02
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere