Nicoline Flarup Svenningsen, Nanna Harfeld Skulason, Frederik Thestrup Rejkjær Nielsen og Thomas Begtorp Jensen var med til DM i Nationaløkonomi.
Nicoline Flarup Svenningsen, Nanna Harfeld Skulason, Frederik Thestrup Rejkjær Nielsen og Thomas Begtorp Jensen var med til DM i Nationaløkonomi.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge fra Rønde med til DM i Nationaløkonomi

Elever fra HHX var til finale i København

Forleden deltog fire elever fra Handelsgymnasium Rønde for første gang i finalen i DM i Nationaløkonomi for gymnasieelever på CBS i København.

Eleverne havde før deltagelsen været igennem et skarpt forløb på handelsgymnasiet i Rønde, hvor i alt syv hold og 28 elever konkurrerede i otte uger om at blive finale-holdet i København.

Temaet for årets DM i Nationaløkonomi var udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked. Og eleverne fra Handelsgymnasium Rønde var både kreative og dygtige, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Dynamisk uddannelse

Således var der mange forskellige bud på at løse udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked - lige fra øget fokus på erhvervsuddannelser, flere investeringer i infrastrukturen i Danmark, forbedrede indsatser for at forebygge stress, skabelse af arbejdspladser i yderområderne i Danmark, øget brug af robotter i dansk erhvervsliv, bedre forhold for selvstændige til et dynamisk uddannelsessystem med 12 års undervisningspligt.

Vinderholdet blev Nicoline Flarup Svenningsen, Nanna Harfeld Skulason, Frederik Thestrup Rejkjær Nielsen og Thomas Begtorp Jensen. Gruppens bud på at løse udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked var et dynamisk uddannelsessystem med 12 års undervisningspligt.

Lærerig oplevelse

I København dystede eleverne fra Handelsgymnasium Rønde mod 42 andre hold fra gymnasier fra hele Danmark.

Vinderen af DM blev desværre ikke HHX-eleverne fra Rønde, men derimod et hold fra Business College Syd / Det Blå Gymnasium (HHX i Sønderborg).

Adjunkt på Handelsgymnasium Rønde Rasmus Høgh Hansen, der underviser eleverne til dagligt i International Økonomi, understreger dog, at forløbet og deltagelsen i DM har været en lærerig oplevelse.

”Eleverne på Handelsgymnasium Rønde har i dette forløb fået mulighed for at fordybe sig i en yderst aktuel og reel udfordring for det danske samfund,” skriver Rasmus Høgh Hansen.jbe

Publiceret: 07. December 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalvisen Folkebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt