Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ungdomsfodbold: Samtlige trænere på podiet til fælles nytårsappel

IF Midtdjurs indkalder alle ungdomsspillere til en fælles nytårsappel søndag 12. marts kl. 09.30 i klubhuset i Ryomgård

”Vi laver en fælles kickstart forud for den kommende udendørssæson for alle ungdomsspillere i IF Midtdjurs.”

Det siger den nye fodboldformand i IF Midtdjurs, Lars Norman Thomsen, som sammen med sin bestyrelse inviterer alle ungdomsspillere til en fælles nytårsappel i klubhuset søndag 12. marts klokken 09.30.

Den fælles opstart skydes i gang kl. 09.30, hvor alle spillere og trænere forventes at være omklædte og klar til at træne 45-50 minutter udendørs.

”Kl. 10.40 serverer vi boller og varm kakao indendørs. Her vil vi også gerne se forældrene,” siger Lars Norman Thomsen.

Hyldest til U13 bronzevindere fra JM

Her vil den nye fodboldbestyrelse præsentere sig og sige et par ord om fremtidens ungdomsfodbold i IF Midtdjurs - ligesom samtlige trænere kommer på podiet til en præsentation.

Efterfølgende afholder hver træner et orienterende møde med spillere og forældre om den nye sæson, hvor man afstemmer forventningerne til hvad der skal ske i foråret.

Læs også: Bronzemedaljer til U13 piger til Jysk Mesterskab

Et ekstra indslag denne dag bliver en hyldest til de U13 piger fra KPI/IFM, som i weekenden hjembragte bronzemedaljer fra Jysk Mesterskab i indendørs fodbold i Jetsmark.

”Når et fodboldhold i IF Midtdjurs præsterer noget ud over det sædvanlige, er der grund til at kippe med flaget. Det her er en flot præstation, fordi det var de otte bedste indendørshold fra hele Jylland, som havde kvalificeret sig til mesterskaberne,” siger fodboldformand Lars Norman Thomsen.

Den fælles nytårsappel forventes at slutte mellem kl. 11.30 og kl. 11.45.

Publiceret: 08. Marts 2017 16:03
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112