Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Thorsager: To indbrud lørdag aften i samme kvarter

Med kort mellemrum blev der lørdag aften begået to indbrud i kvarteret omkring Stationsvej i Thorsager

Lørdag aften efter kaffetid blev der anmeldt to indbrud i Thorsager til Østjyllands Politi.

Det fremgår af søndagens døgnrapport, hvor Østjyllands Politi fortæller, at der var indbrud på Finkevej lørdag aften kl. 22.14.

Kort tid efter blev det begået indbrud på Stationsvej kl. 22.45.

Finkevej er en sidevej til Stationsvej, som fører fra rundkørslen på Ryomvej i Thorsager ud af byen i retning mod Hedeskov og Pindstrup.

 

Politiet skal offentliggøre oplysninger om indbrud

Det er stadig meget sparsommeligt med oplysninger om indbrud i politikredsen i døgnrapporten. Således oplyses kun sted og tid for indbrud, men ikke hvordan indbruddet er sket og hvilke tyvekoster politiet har kendskab til, som man gjorde tidligere i døgnrapporten. 

Østjyllands Politi er blevet kritiseret af Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis for at tilbageholde oplysninger om indbrud i døgnrapporten.

Senest har Rigspolitiet varslet, at der vil blive taget initiativ til at sikre, at der i politikredsene bliver ensartede rammer for offentliggørelse af oplysninger om den aktuelle kriminalitet.

Publiceret: 12. Februar 2017 11:34
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!