“Støtten fra NRGi har gjort det muligt at realisere vores ønske om en ny Sience-bygning til naturfag, fysik og kemi,”? siger skoleleder Else Marie Hansen
“Støtten fra NRGi har gjort det muligt at realisere vores ønske om en ny Sience-bygning til naturfag, fysik og kemi,”? siger skoleleder Else Marie Hansen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Syddjurs Friskole: Vil bygge helt ny Science-bygning

Syddjurs Friskole i Egens modtager godt 300.000 kroner fra energiselskabet NRGi’s værdipulje. Vestre Skole Grenaa, Pindstrup Hallen, Halling Folkepark og Anholt Forsamlingshus fik også penge

Følgende lokale projekter modtog støtte fra NRGi's værdipulje:

  • Syddjurs Friskole - Science på Syddjurs Friskole - 322.000 kroner
  • Vestre Skole, Grenaa - Liv, leg og læring 24/7 -141.200 kroner
  • Pindstrup Hallen - Intelligent styring af LED lys i Pindstrup Hallen - 100.000 kroner
  • Halling Folkepark - Halling Folkepark - 300.000 kroner
  • Anholt Forsamlingshus - Anholt Forsamlingshus varmeanlæg - 18.000 kroner

Solceller, opsamling af regnvand og måling af temperatur og nedbør. Det er blot nogle af de elementer, som en helt ny tilbygning skal indeholde på Syddjurs Friskole.

Syddjurs Friskole vil lære eleverne at tænke bæredygtigt, og det skal gøres ved at demonstrere rigtige løsninger frem for at sidde begravet i tunge skolebøger:

”Behovet for at mindske resurseforbruget og tænke bæredygtigt har aldrig været større, og vi tror på, at man skal lære det fra barns ben. Hvis børnene virkelig skal tage det til sig, skal vi vise, hvad det vil sige at tænke bæredygtigt, og derfor er vi glade for, at støtten fra NRGi har gjort det muligt at realisere vores ønske om en ny Sience-bygning til naturfag, fysik og kemi,” fortæller skoleleder Else Marie Hansen fra Syddjurs Friskole.

157 ansøgninger

Støtten på de 322.000 kroner kommer som et led i den årlige udbetaling af rabat fra NRGi, hvor energiselskabet har indbudt alle andelshavere om at søge støtte til projekter via en såkaldt værdipulje, der udvikler Østjylland og omegn i mere bæredygtig retning.

Ud af 157 ansøgninger er friskolen i Syddjurs blandt de 17 projekter, der er endt med at få støtte.

Udvidelse over tid

Den nye undervisningsbygning til Syddjurs Friskole kommer ud over et fysiklokale på 83 m2 med tilhørende depoter til at indeholde et klasselokale på 53 m2, to toiletter og to handicapegnede toiletter.

Der gøres desuden klar til at udvide bygningen over tid. Det samlede budget for tilbygningen beløber sig i ca. 2,75 mio. kroner.

Bærer du selv rundt på en god idé, der kan gøre Djursland mere bæredygtig, kan du stadig nå at søge om støtte fra NRGi til foråret, hvor selskabet sætter gang i endnu en ansøgningsrunde.

Publiceret: 07. Januar 2017 13:39
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!