Blyfri 95 er fra v.: Lars Tækker, Kristian Danielsen, Flemming Poulsen og Anders Pedersen. Foto: Lars Norman Thomsen
Blyfri 95 er fra v.: Lars Tækker, Kristian Danielsen, Flemming Poulsen og Anders Pedersen. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Syddjurs Award: Blyfri 95 elsker lyden af 1970’erne

Mørke bandet Blyfri 95 spiller to selvskrevne numre ved torsdagens Syddjurs Award i Rønde

Bortset fra forsanger og rytmeguitarist Anders Pedersen, 43, er medlemmerne af Blyfri 95 nået til skelsår og alder.

Guitaristen Kristian Danielsen og trommeslager Flemming Poulsen er begge født i 1962 og gamle skolekammerater fra Mørke Skole, mens bassisten Lars Tækker har rundet de 64.

Anders Pedersen er Thorsager-Rønde-dreng, Danielsen og Poulsen rundet af Mørke, hvor de fortsat bor.

Tækker bor i Rodskov.

Han har en musikalsk fortid i hedengange Falcon, senere New Falcon, der spillede kroer, haller og spillesteder på Djursland totalt tynde i 1970'erne, hvor Falcon var danseorkestret med stort D.

Tangentspiller med

Når Blyfri 95 torsdag aften står på scenen i Rønde Idrætscenter til Syddjurs Award 2017 er fire blevet til fem, for bandet har netop fået en tangentspiller med på holdet, Lasse Lyng Pedersen, der bor i Grenaa.

“Vi har fået spillet ham ind i orkestret, og vi glæder os til at få et keyboard med i lydbilledet,” siger trommeslager Flemming Poulsen.

Blyfri 95 mener det seriøst og øver nu som udgangspunkt en gang om ugen på deres faste øvested i Mørke.

“Vi er alle begejstrede for pop- og rockmusikken fra 1970'erne, og det er lyden fra dengang, som vi er enige om skal kendetegne Blyfri 95,” siger Kristian Danielsen.

Han er bagmanden til gruppens første store hit 'Flagstad i radioen', der er blevet grovspillet på de sociale medier.

“Vi spiller 'Flagstad' og et nyt nummer 'Se lyset', som jeg har skrevet, ved Syddjurs Award,” lover Anders Pedersen, der er stemmen i Blyfri 95 og leverer helt fine vokaltakter.

Bamses Venner

Fremtiden for Blyfri 95 hedder masser af spillejobs, håber man i bandet.

“Vi er enige om, at vi primært vil spille kopinumre fra den originale tid med Bamses Venner og gøre dem til vores egne plus naturligvis spille vores egne sange, når de er flyvefærdige,” siger bassist Lars Tækker.

Blyfri 95 er også på plakaten til Rosenholm Festival 2017.

Publiceret: 07. Marts 2017 21:02
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere