Skovlunden, der fremover kommer til at huse 36 moderne lavenergiboliger. Midt i idyllen indrettes en stor legeplads. Privat foto.
Skovlunden, der fremover kommer til at huse 36 moderne lavenergiboliger. Midt i idyllen indrettes en stor legeplads. Privat foto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stor interesse for 36 nye udstykninger i Auning

Salg af Skovlunden er i fuld gang

En hel del mennesker får i fremtiden adresse på Skovlunden i Auning. Her i den vestlige ende af byen opføres nemlig 36 boliger med naboskab til Moselunden.

“Vigtigt for Auning”

Udstykningen sker på Palle Mortensens jord, og det er hans vision og koncept, der nu bliver en realitet.

Det sker i tæt samarbejde med arkitekt- og byggefirmaet M2 Plus i Aalborg, der har tegnet husene og også skal stå for byggeriet af dem. Han oplyser, at salget allerede er godt i gang. Der er solgt en håndfuld, og fem-syv byggegrunde er reserveret.

Palle Mortensen er formand for Auning Borgerforening. Med byggeriet glæder han sig over øget bosætning i Auning, ja, i Norddjurs Kommune i det hele taget, og over, at der er tale om lavenergiboliger, der matcher nødvendigheden af at minimere CO2-udledningen.

“Det er vigtigt for Auning at få sådan et boligprojekt. Det vil tiltrække nye bosættere til gavn for byens butikker og for skatteindtægterne i kommunen. Og det sender et signal fra den vestlige ende af kommunen om, at vi er centerby og kan tiltrække folk fra Aarhus.”

I Gl. Estrups baghave

Beliggenheden er perfekt, mener Palle Mortensen, og det er også noget af det, M2 Plus peger på i sit salgsmateriale. Auning er tæt på motorvejshængslet ved Assentoft, lufthavnen ved Tirstrup, Hornslet, der om et par år byder på letbane til Aarhus og Grenaa. Skovlunden ligger nærmest i Gl. Estrups baghave, og der er nem adgang til skov, eng og strand. Boligerne passes ind mellem træerne, hvor der også indrettes en stor legeplads til børnene.

Betegnelsen lavenergihuse kan tages helt bogstaveligt. Palle Mortensen oplyser, at udgifterne til fjernvarme vil udgøre cirka 3.000 kroner årligt, jfr. officielle tekniske beregninger på lavenergihuse. Der er syv forskellige hustyper at vælge imellem.

“God historie”

Lokalplanen forventes godkendt 21. oktober, hvorefter den sendes i offentlig høring. Hvis alt går glat, starter udstykning og byggeri til februar.

Borgmester Jan Petersen er glad for initiativet.

“Det er en god historie. De 36 boliger er med til at gøre Auning endnu mere attraktiv end byen jo allerede er i forvejen. Og det er spændende byggeri.”

Publiceret: 24. September 2014 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!