Det koster ca. 1,4 mio. kroner pr. arbejdsplads at flytte Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum fra Hørsholm til Auning, viser notat. Arkivfoto
Det koster ca. 1,4 mio. kroner pr. arbejdsplads at flytte Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum fra Hørsholm til Auning, viser notat. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Statslige arbejdspladser: Museumsflytning koster spidsen af en jetjager

Flytningen af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum kommer til at koste cirka 1,4 mio. kroner pr. ansat, viser notat udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Venstre-regeringen havde budgetteret med, at det ville koste sammenlagt 250 mio. kroner at flytte 3.981 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i landet.

Samlet set skønner ministerierne imidlertid de midlertidige udgifter til at være knap 1 mia. kroner i perioden. Størstedelen af de midlertidige udgifter forventes – som ventet - i 2016 og 2017.

På en klar førsteplads over dyreste udflytninger finder man Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og flytningen af 13 medarbejdere fra den nuværende destination i Hørsholm og til Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup.

Det kommer til at koste i omegnen af 1,432 mio. kroner pr. ansat.

Det fremgår af et notat “Fakta-ark: Status på udflytning af statslige arbejdspladser 23. februar 2016” udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet.

Langt over gennemsnittet

Den høje udgift skyldes, at man skal flytte en større samling af 15.000 genstande, 350 kunstværker og 10.000 fotografier. Det fortæller Peter Bavnhøj til Altinget.dk.

Han er direktør for Dansk Landbrugsmuseum og nu også Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, som Lokalavisen kunne fortælle forleden.

Til sammenligning kommer det til at koste 532.000 kroner pr. ansat at flytte Natur- og Miljøklagenævnet til Viborg på andenpladsen og 499.000 kroner pr. ansat at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg på tredjepladsen.

Gennemsnitligt koster det 245.000 kroner pr. arbejdsplads at foretage de næsten 4.000 udflytninger, fremgår det af notatet.

Publiceret: 03. Marts 2016 14:57
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere