Skødstrup fik Christian Lundberg (forreste række nummer 2 fra højre ) vist ud efter to gule kort i sidste spillerunde.

Skødstrup fik Christian Lundberg (forreste række nummer 2 fra højre ) vist ud efter to gule kort i sidste spillerunde.

Seriefodbold:

Rødt kort til Christian Lundberg

Den tidligere måltyv i flere SAS Ligaklubber og med et kortvarigt græsk eventyr på CV'et fik ifølge Skødstrup træner Martin Winther misvisende rødt kort, da Skødstrup vandt for anden gang i træk.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Efter sidste uges flotte 3 - 2 sejr over Kolind-Perstrup IF var Skødstrup klar til et vigtigt bundopgør mod CIF på hjemmebanen i Studstrup. Megen blæst og regn gav vanskelige betingelser til spillerne, og det var ikke det pæne spil der var i højsædet.
"Spillerne skal have ros for at spille med stor vilje og gejst, og det er tydeligt vi nu "står" bedre på banen," siger Skødstrups træner Martin Winther, der så David Dines Jørgensen nette tre gange for Skødstrup i opgøret, som sluttede 3 - 2 til hjemmeholdet.
"Med en time tilbage lavede David Dines Jørgensen sit tredje mål, og herefter burde vi have lukket kampen, men en gammel Skødstrup svaghed med ikke at lukke kampen kom igen frem i lyset. CIF reducerede med et kvarter igen, og det blev unødvendigt spændende," fortæller Winther, der sikkert bed negle af nervøsitet, da flere contrachancer til hjemmeholdet blev brændt på det skammeligste, medens et CIF-drøn på overliggeren heller just bidrog til at berolige træneren.
Da hjemmeholdets Christian Lundberg, tidligere SAS Ligaspiller i flere danske klubber, nu sweeper hos Skødstrup, så gult med tretten minutter tilbage. kunne det havde ændret kampen, men de ti øvrige spillere stred flot. Det måtte de også gøre i den afgørende slutfase, for Christian Lundberg nåede kun at betræde grønsværen igen, før dommeren atter strittede ham ud. Denne gang med rødt kort.
"D
a de ti minutter af udvisningen var gået, så vi på bænken dommeren vise tegn til, at Christian Lundberg måtte komme ind igen, men det var dommeren dog ikke enig i. H an mente ikke, han havde givet tegn og viste derfor Lundberg gult kort nummer to for at komme for tidligt på banen," fortæller Martin Winther.
"Bittert for os, men det hjælper dog ikke at græde over det. Vi
har masser af spillere, der er klar til at løfte opgaven for Lundberg i den næste svære udekamp mod Virup. E n kamp, hvor vi har revanche til gode," noterer Winther.

Publiceret 07 October 2009 21:13