ERROR: Macro logolokalavisen2 is missing!
Skoleleder Claus Peter Olesen, Molsskolen, har store forventninger til skolens ny udskolingsmodel. Arkivfoto.
Skoleleder Claus Peter Olesen, Molsskolen, har store forventninger til skolens ny udskolingsmodel. Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SKOLEDEBAT: Molsskolen viser vejen med ny udskolingsmodel

På Mols er de klar med en ny plan for undervisningen af eleverne på 7. 8. og 9. klassetrin, som vil betyde en årlig besparelse på 150.000-200.000 kroner

Molsskolen tager tyren ved hornene og er klar med en ny model for, hvordan undervisningen fremover skal foregå på de ældste klassetrin fra 7. til 9. klasse.

Det er de faldende elevtal, der har fået Molsskolens ledelse og lærerteams til at gå i deres lønkammer og tænke over, hvordan man ved at spille offensivt ud i forhold til politikerne kan sikre udskolingen på Molsskolen i fremtiden.

"Lærerne fra Molsskolens 7.-9. årgang har været samlet 2 arbejdsdage for at planlægge detaljerne i den nye model, lægge en tidsplan for implementeringen af modellen og drøfte visionen for den nye struktur," fortæller skoleleder Claus Peter Olesen i det det seneste nyhedsbrev fra skolen.

Planen er, at den nye struktur for Udskolingen skal være endelig klar til skoleåret 2016/2017.

"Den ny struktur for Udskolingen er præsenteret for Fællesbestyrelsen, der har godkendt en ændring af skoledagen for eleverne på 7.-9. årgang fra midt i april," oplyser Claus Peter Olesen i nyhedsbrevet.

Fællesbestyrelsen for Molsskolen og Børnehaven Mols har sendt en invitation til politikerne i Syddjurs Kommune for at give en orientering face-to-face om planerne på Molsskolen.

I videoklippet herunder præsenteres den ny udskolingsstruktur af lærer, Mai-Brit Hald Moeslund (Kilde: Molsskolens nyhedsbrev)

www.youtube.com/d999a4d8-ad26-4ee1-bb29-5e52b5d75633

 

Publiceret: 06. Marts 2016 10:31
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro PBTGallup2 is missing!