Et stærkt trekløver fortsætter som henholdsvis cheftrænere og holdledere i Mørke IF (fra v.): Peter Møller 2. holdleder, Tonni Kristensen, cheftræner og Erik Maler, 1. holdleder
Et stærkt trekløver fortsætter som henholdsvis cheftrænere og holdledere i Mørke IF (fra v.): Peter Møller 2. holdleder, Tonni Kristensen, cheftræner og Erik Maler, 1. holdleder
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold: Mørke fodboldens store rorgænger tager 2018 med

Tonni Kristensen og hans stab har indstillet sigtekornet på Serie 3 i 2018

Tonni Kristensen fortsætter som cheftræner i Mørke IF for seniortruppen i hele 2018.

Mørke-drengen med en fortid som spiller i Vivild på Jyllandsserie-niveau har trænet hovedparten af de nuværende seniorspillere fra de gik med sut, så i en tid, hvor flere og flere klubber satser på lokale trænerløsninger, er der ingen over og ingen ved siden af Tonni Kristensen i Mørke.

Det skulle da lige være hans stærke holdleder-team, Erik Maler og Peter Møller. Sidstnævnte skal også i 2018 være stand-in, når Erik Maler må melde forfald.

Mørke sluttede den forgange sæson på en tredjeplads i Serie 4, og Tonni Kristensen har været yderst tilfreds med både resultater og træningsindsats.

Det er lykkedes at få en god træningskultur op at stå. Derfor lyder det ikke som værende helt ude i hampen, når Mørke IF i 2018 kigger i retning af Serie 3.

“Jeg har fået tilsagn om, at alle forsætter. Det gør, at vi kan sætte lidt mere på til træning og så går vi efter en topplacering igen 2018, hvis vi altså kan undgå skader og afbud, så har vi truppen til noget godt i Mørke," siger Tonni Kristensen.

Årets spiller i Mørke IF blev Lau Olsen, Fidus'en gik til Asker Skytte, Kammeratskabspokalen til Sebastian Gerberg. Alle tre udpeget af trænerteamet.

Spillerne pegede på Morten Lykke som Årets spiller og Simon Toft som modtager af Fidus'en.

Publiceret: 08. November 2017 13:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt