Målræven Joakim Jørgensen (med ryggen til) og storbroderen Martin 'Pony' Bjerregaard Jørgensen (i lyseblå korte bukser) var med, da Viking Pindstrup skød foråret i gang med en 3-1 sejr over TRIF. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen
Målræven Joakim Jørgensen (med ryggen til) og storbroderen Martin 'Pony' Bjerregaard Jørgensen (i lyseblå korte bukser) var med, da Viking Pindstrup skød foråret i gang med en 3-1 sejr over TRIF. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold - Serie 5: Viking Pindstrups Bjarni 'Plankeværk' kampafgørende i sæsondebut

Den debuterende cheftræner Michael Albert Schmidt smagte sejrens sødme allerede i første turneringskamp med en 3-1 sejr over TRIF

På tre mål i de sidste syv minutter lykkedes det Viking Pindstrup at vinde sæsondebuten i Serie 5 på Pindstrup Stadion mod TRIF.

Der var mødt 60 tilskuere op i sydkurven for at støtte hjemmeholdet og den nye cheftræner Michael Albert Schmidt.

De blev holdt på pinebænken længe, men heldigvis havde cafteriabestyrer Klaus Kruse Rasmussen og hans assistent Ivan Andersen sørget for godt med stadionpølser og kolde pilsnere.

TRIF kom foran 1-0 allerede i det femte minut.

"TRIF havde yderligere fem store chancer for at øge føringen, men vores målmand Bjarni Á Hólalagi var en mur," fortæller Viking Pindstrups videomand og bestyrer af de sociale medier Karsten ' Driver' Møller.

Bjarni Á Hólalagi  er færing, så måske kigger landstræner Lars Olsen snart forbi sydkurven på Pindstrup Stadion for at se nærmere på Pindstrups 'Plankeværk'.

Efter pausen pressede hjemmeholdet på, og i det 83. minut lykkedes det Chris Johnsen at udligne på et langskud.

Få minutter senere sørgede Joakim 'Jokke' Bjerregaard for 2-1 scoringen, da han satte en følsom yderside på læderet.

Slutteligt kunne Sander Mikkelsen slå sejren fast med sin scoring til 3-1.

"Vores cheftræner Michael Albert Schmidts hårde opstartstræning viste sig at bære frugt," siger en tilfreds Karsten ' Driver' Møller.

Viking Pindstrup var uden den stærke kvartet: færingen Ragnar Niclasen (arbejde), Rasmus Binder (skade) og de to brødre Mads Ovist Hjarsbæk og Stefan Qvist (arbejde). Det forventes at de er med på holdkortet igen Skærtorsdag, når Tåstrup GF gæster Pindstrup Stadion klokken 13.

Tåstrup GF har fået gendannet sin seniorafdeling og stiller blandt andet med fire spiller, der i sidste sæson var stamspillere hos IF Mols i Serie 4.

Mon ikke sydkurven på Pindstrup Stadion bliver fyldt igen torsdag i god tid før kampstart, så drengene på banen kan høre råbet "Come on You Reds", når de løber på banen.

Publiceret: 10. April 2017 22:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112