Mathias Severinsen (tv.) har taget Rougsø FF med storm efter hjemkomsten til Rougsø FF. Foto: Lars Norman Thomsen
Mathias Severinsen (tv.) har taget Rougsø FF med storm efter hjemkomsten til Rougsø FF. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold - Serie 3: Rougsø FF var storslemme ved Ådalen og alt andet end kedelige

Søren Bai scorede to mål, da svækkede Ådalen blev rundbarberet med 6-1 på Ørsted Stadion

Rougsø FF spillede en fin første halvleg og en storartet anden periode, da holdet havde Ådalen som gæster forleden.

Den tidligere FC Djursland spiller, talentfulde Mathias Severinsen, scorede til 1-0 før pausen, før bombardementet af gæsternes mål begyndte efter tetids ophør.

Her scorede Søren Bai til 2-0 og 3-0, Jannick Nielsen  til 4-0, Mads Hovesen  til 5-0, Thomas Høgh Mikkelsen reducerede til 5-1 på straffespark, før Mads Kusk gjorde det til slutfacit 6-1.

"Vi spillede en udmærket første halvleg, mens anden halvleg var aldeles fremragende, og umiddelbart bedømt kan Ådalen komme i problemer, men det kommer jo til at svinge fra runde til runde," siger Rougsø FF's træner Jesper Møgelvang.

'Man of the match' blev Søren Bai, der sprudlede fra kampens start.

Ådalen uden flere støtter

I Ådalen har cheftræner Lasse Dahl Sørensen problemer, fordi flere spillere fra sidste sæsons trup enten er ude med skader eller har skiftet klub.

Den solide venstreforsvarer Nikolaj 'Rambo' Voldby har således forladt Ådalen efter mange års virke i Lime-Skørring klubben.

Spillende assistenttræner Kaare Brøgger Sørensens fysiske forfatning er ikke i top, og han sidder ude med en skade. Det samme gør den mangeårige topscorer Kasper 'Lozz' Jensen og Frederik 'Frede' Sølvsten. De to sidste kommer ikke med i denne sæson.

Klubmanden Kasper 'Lozz' Jensen bruger i stedet krudtet på at være med omkring andetholdet i Serie 5 som boss.

Ydermere er den stærke stopper Sebastian Emil Meyer Madsen inde ved militæret, og han er derfor kun til rådighed i weekender. 

"Det er mange stamspillere at have siddende ude, og når så tillige Mads Klinke Espensen har valgt at tage på ferie her i sæsonen, så bliver vi presset," erkender Lasse Dahl Sørensen.

Han kan glæde sig over, at Mathias Møller (tidligere Hornbæk og IF Midtdjurs) er klar til comeback i Ådalen, og det samme er Oliver Berggren (tidligere TRIF og IF Midtdjurs).

"Det er to målarlige angribere, som vil kunne tilføre os noget mere tyngde foran," siger Lasse Dahl Sørensen.

Publiceret: 24. August 2017 23:27

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112