På billedet er Rougsø FF's unge Casper Bruus, der efterligner den tidligere Liverpool-spiller Michael Owen, ved at afdrible sine modstandere fra Kristrup Boldklub og afgøre kampen til 3-0. Privatfoto
På billedet er Rougsø FF's unge Casper Bruus, der efterligner den tidligere Liverpool-spiller Michael Owen, ved at afdrible sine modstandere fra Kristrup Boldklub og afgøre kampen til 3-0. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold - Serie 3: Rougsø FF smadrede Kristrup Boldklub i sand målfest

Rougsø FF røg helt til tops i Serie 3 efter en 8-0 sejr over Kristrup Boldklub

Kampfakta

Serie 3, Pulje 35
Rougsø FF - Kristrup Boldklub 8-0 (3-0)
Tirsdag 11. april kl. 18.30 på Ørsted Stadion

Målscorere:
Søren Bai - 3, Rasmus Gjesing - 2, Jannick Nielsen - 1, Casper Bruus - 1, Lars Thomsen - 1 (straffe)

Rougsø FF's holdopstilling:
Nicklas Nygaard - Jesper Thomsen, Jonas Kusk, Mikkel Knudsen, Anders Lindegaard - Jannick Nielsen, Søren Bugge, Lars Thomsen (anf.), Mads Kusk, Rasmus Gjesing - Søren Bai samt Casper Bruus, Anders Bach og Ronni Juul Jensen

Gæsterne fra Kristrup Boldklub kom ud til aftenens kamp som lyn og torden, men det tog hjemmeholdet kun syv minutter at pille brodden af dem.

På Rougsø FF's første chance i kampen fik Jannick Nielsen maset sig i gennem gæsternes forsvar, og med sin første sæsonscoring gjorde han det til 1-0. Søren Bai gjorde det flot til 2-0 efter 17 minutter på oplæg fra Mads Kusk, og han burde også senere have scoret til 3-0.

”Få minutter før pausen blev Mads Kusk flæsket på kluntet vis af gæsternes målmand, og der burde helt klart have været dømt straffespark, men det skete desværre ikke. Mads Kusk havde spillet en aldeles fremragende første halvleg, men den endte for hans vedkommende desværre med et æg på ankelen, men forhåbentligt bliver han hurtigt klar, for ham vil vi nødigt undvære,” siger Rougsø FF's træner Jesper Møgelvang.

I stedet kom unge Casper Bruus på banen, og han indledte sin optræden med at tørre 4-5 modstandere på en længere dribletur, hvorefter han prikkede bolden forbi målmanden til 3-0.

”Vi havde spillet en rigtig fin første halvleg, og vi havde kampen under kontrol, så i pausen gjaldt det blot om at få spillerne til at forsøge at holde koncentrationen i anden halvleg,” siger Jesper Møgelvang.

Kristrup Boldklub gik helt i opløsning

Og Rougsø FF holdt koncentrationen, for det blev 4-0 efter 57 minutters spil, da Søren Bai flot scorede med sit venstreben på oplæg fra Lars Thomsen.

”Søren Bai og Lars Thomsen spillede generelt en rigtig god kamp. Vi bragte Anders Bach og Ronni Juul Jensen i spil i stedet for Rasmus Gjesing og Jesper Thomsen, men de kom senere på banen igen til fordel for Anders Lindegaard og Jannick Nielsen,” fortæller Jesper Møgelvang.

I kampens sidste tyve minutter gik modstanderholdet fra Kristrup helt i opløsning, og Rougsø FF scorede fire gange, så slutresultatet kom til at lyde på hele 8-0. Jannick Nielsen blev korrekt tildelt et straffespark, som Lars Thomsen omsatte til 5-0. Han brændte i første omgang, men netop som han skulle til at score på riposten, blev der dømt omspark, da en modstander var løbet alt for tidligt ind i feltet. Omsparket blev sparket helt op i det ene målhjørne.

Unge Rasmus Gjesing, der var startet på banen, og som spillede en god kamp, kom ind igen, og han scorede både til 6-0 og 7-0 efter henholdsvis 75 og 82 minutter. Desuden spillede han efter 84 minutter Søren Bai fri til at fuldende sit hattrick med en let scoring til 8-0.

”Med lidt held kunne Ronni Juul Jensen også have scoret, men vi var fint tilfredse med slutcifrene på 8-0.”

Håber at få Mads Kusk klar

Rougsø FF var defensivt rigtig stærk spillende i aftenens kamp.

”Offensivt shinede vores spillere på skift, selv om der også blev brændt nogle kæmpestore chancer i løbet af kampen. Søren Bai blev valgt som man of the match pga. sit hattrick, og det var rigtigt godt at få ham i gang igen. Desværre var det en streg i regningen, at vi fik Mads Kusk skadet, men han er forhåbentligt snart klar igen, for han er en hårdfør type,” siger Jesper Møgelvang.

Med sejren kravlede Rougsø FF op på puljens førsteplads, men om den kun er til låns vil vise sig, når formstærke IF Midtdjurs, som har indledt sæssonen med to sejre på 3-0 og 4-0, torsdag møder AH2012 på hjemmebane.

”Vi har to kampe i ugen efter påske, hvor vi tirsdag skal en tur til Albæk for at møde SMIFF, og fredag skal vi hjemme møde Ådalen IF. Det bliver et par spændende kampe, hvor vi skal se, om vi kan hænge på Midtdjurs...,” siger Jesper Møgelvang.

Publiceret: 13. April 2017 10:37

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!