ERROR: Macro logolokalavisen2 is missing!
Paulo Fernando Maciel de Lima var tilbage på Langhøj Idrætscenter, men nu i en FC Djursland-trøje. Et oplæg og en scoring leverede dansk-braslianeren i 3-0 sejren til FC Djursland. Foto: Lars Norman Thomsen
Paulo Fernando Maciel de Lima var tilbage på Langhøj Idrætscenter, men nu i en FC Djursland-trøje. Et oplæg og en scoring leverede dansk-braslianeren i 3-0 sejren til FC Djursland. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold - Serie 1: FC Djursland styrede en 3-0 sejr i mål over et lidt bovlamt Vivild-mandskab

Der var fysisk, tempo, attitude og løbevilje til forskel, da nykonstruerede FC Djursland vandt sæsonpremieren på Langhøj Idrætscenter

Vivilds andethold i Serie 4 fik en fin start på foråret, da holdet Skærtorsdag formiddag vandt 1-0 over nyoprykkerne TRIF på Langhøj Idrætscenter.

Klokken 13.30 var det førsteholdets tur mod gæsterne FC Djursland.

Læs også: Seriefodbold - Serie 1: Både Vivild og FC Djursland døjer med skader

Det blev en sæsonpremiere, hvor gæsterne dominerede spillet i store dele af kampen og vandt yderst fortjent med 3-0 (2-0).

Hjemmeholdet havde vinden imod sig før pausen og blev ret hurtigt trykket tilbage på banen af et aggressivt spillende FC Djursland-mandskab, der fik flyttet bolden godt rundt og lagt et tungt pres på hjemmeholdet som virkede lidt frøken-agtige og underligt benovede i deres tilgang til kampen.

FC Djurslands nye cheftræner Aroldo Strack havde stillet sit hold op i et 3:5:2 system med zoneforsvar og med en bagkæde, der bestod af fra højre: Emil Bjerre Busk - veteranen Joachim Gotfred - venstrebensspilleren Rasmus Brasch.

De højt- og bredtliggende backpladser blev forvaltet flot af Jesper Sørensen i højre side og rutinerede Felipe Soares i venstre. 

Centralt på midtbanen spillede Simon Skottrup Andersen positionen som balancespiller, mens veteranen Kristian Kaagh og boldsprederen Daniel Skak Kristensen spillede på de offensive midtbanepositioner. 

Fremme lå de fodrappe Paulo Fernando Maciel de Lima og Brian Johansen. 

Vivild stillede som forventet op i en 4:5:1 formation med Sebastian Stær alene på toppen.

To hurtige scoringer

FC Djursland kom foran allerede efter fem minutter, da Paulo Fernando Maciel de Lima på sin gamle hjemmebane smart satte Brian Johansen i scene, og den tidligere divisionsspiller svigtede ikke.

Gæsterne fortsatte trykket på hjemmeholdet, og i det 14. minut satte Paulo Fernando Maciel de Lima foden på et tidligt indlæg fra venstrefodede Felipe Soares (https://en.wikipedia.org/wiki/Felipe_Soares), og så stod der 2-0.

Selve angrebsopbygningen til målet var glimrende med masser af gode first-touch på bolden og velgennemførte løb.

Resten af halvlegen var det kun sporadisk, hvad Vivild kom frem til på gæsternes halvdel. Sebastian Stær var et par gange ved overløbe gæsternes bagerste, men farlige blev Vivild aldrig.

FC Djursland kunne gå til pause efter at have haft momentum i hovedparten af første halvleg. Rent fysisk og med hensyn til tempo blev Vivild i perioder simpelthen overmatchet.

Gæsterne gjorde også ondt på standardsituationer, hvor ikke mindst velspillende Kristian Kaagh var en evig trussel i luftspillet. Vivild manglede en stige for at kunne nå op den gardehøje midtbanespiller.

Kort opblussen

FC Djursland måtte i pausen udskifte en småskadet Daniel Skak Kristensen, der i første halvleg havde spredt boldene godt ud og været medvirkende til det gode flow i pasningsspillet.

Han kom på banen senere, men måtte hurtigt fortrække igen.

Vivild kom lidt mere tændte ud efter pausen, og spillerne investere både mere energi i selve spillet, men også i nærkampene.

Det blev dog ved tilløbene til en reducering, og i modsatte ende var FC Djursland direkte uheldige da et smart angreb blev afsluttet af den lille tekniker Simon Skottrup Andersen, men hans skud ramte overkanten af overliggeren.

Kampe blev afgjort definitivt i det 76. minut, da Vivilds Emil Thyre var uheldig med at bugsere et knaldhårdt indlæg fra en stærkt spillende Felipe Soares direkte i eget net uden chance for målmand Lasse Pedersen.

På daværende tidspunkt sad kollegaen i centerforsvaret, Lauge Feldskov Andersen, i straffeboksen, da dommer Søren Heintze korrekt takserede en eftertackling på FC Djurslands indskifter, Stig Zacher (tidligere Vivild) til gult kort.

Herfra ebbede kampen ud, og FC Djursland kunne notere en yderst fortjent sejr efter mange sæsoners nederlag på nederlag.

 

 

 

Holdgaard imponeret af Felipe Soares

Vivilds debuterende cheftræner Dennis Holdgaard var meget imponeret over Felipe Soares hos FC Djursland, som han mente var kampens bedste - særligt i den indledende fase.

"Vi var ikke så godt forberedte på ham, og det tog noget tid, før vi fik justeret i et forsøg på at stoppe hans indlæg," erkender Dennis Holdgaard.

"Vi var for benovede, og det virkede som om, at flere var direkte bange for at få bolden, og det skal vi selvfølgelig have snakket om, for sådan skal det ikke være."

Dennis Holdgaard ser alligevel optimistisk på fremtiden trods premierenederlaget.

"Vi kommer igen næste gang, når vi møder Kristrup. Opgøret mod FC Djursland var for mig en bonuskamp, for jeg var godt klar over på forhånd, at chancen for at få point ikke var så stor."

 

Publiceret: 24. Marts 2016 16:53
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Norddjurs
Seneste
Lokalavisen Norddjurs
Mest læste
Lokalavisen Norddjurs
112
ERROR: Macro PBTGallup2 is missing!