Unge Emil Bjerre Busk, til daglig elev på Brazil Football College, var sammen med holdkammeraterne kommet i menneskehænder i lørdagens opgør mod Viby IF. Foto: Lars Norman Thomsen
Unge Emil Bjerre Busk, til daglig elev på Brazil Football College, var sammen med holdkammeraterne kommet i menneskehænder i lørdagens opgør mod Viby IF. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold - Jyllandsserien: FC Djursland fik en på sinkadusen i første hjemmekamp

Lørdag vandt Viby med 5-1 på HSM Arena over et hjemmehold, der tydeligvis mangler flere af støttespillerne fra efteråret: Paulo Maciel, Daniel Skak Kristensen og Nicolaj Jarsmer

Allerede efter halvandet minut var FC Djursland bagud i lørdagens hjemmekamp på HSM Arena mod stærke Viby.

Et flot mål, som Guilherme Lorenzi Schelski i FC Djurslands mål ikke havde en jordisk chance for at afværge, fortæller cheftræner Arolodo Strack.

"Deres spiller rammer en returbold tæt på vores felt klokkerent, og bolden stryger i mål. Meget flot mål," siger Aroldo Strack.

Efter et kvarter sov brasilianske Guilherme Lorenzi Schelski imidlertid gevaldigt.

"Guilherme stod med bolden ved fødderne, men han så ikke, at han blev angrebet af en modspiller, der kom bagfra. Guilherme havde fem sekunder til at sparke bolden ud, men mistede den, så Viby kunne score til 2-0 alt for nemt."

Efter 21 minutter var den gal igen, og i denne situation tog forsvaret sig ikke overbevisende ud.

Bagud 3-0 efter godt tyve minutter i en kamp i Jyllandsserien-1. Det er lig med, at kampen er lukket.

Også selv om Brian Johansen reducerede til 3-1 kort før pausen.

"Vi skabte reelt ingenting i kampen, og det var generelt en skuffende præstation," siger Aroldo Strack, der kunne se Viby score yderligere to mål i anden halvleg, så slutfacit blev hele 5-1.

Mangler trio

FC Djurslands cheftræner erkender dagen derpå, at det er tydeligt, at trioen Daniel Skak Kristensen, Paulo Maciel og Nicolaj Jarsmer mangler på holdet.

"Vi kan mærke, at især de tre ikke er med mere. Paulo var fantastisk som presspiller i vores første pres, Skak stærk med bolden og med mange kreative idéer, og Jarsmer fysisk stærk og lynhurtig i centerforsvaret. Sådanne tre klassespillere erstatter du ikke lige."

Aroldo Strack startede med mælketænderne Emil Bjerre Busk, Jacob Munk Christensen og Rasmus Brasch i tremandsforsvaret.

"Tre unge fyre med masser af talent, og det var ikke deres skyld, at vi måtte indkassere fem mål, men det er klart, at jeg også skal passe på de unge. Selvtilliden skal ikke pilles af dem."

Derfor overvejer cheftræneren også at benytte enten Joachim Gotfred eller Felipe Soares i midterforsvaret, når Hjørring Skærtorsdag besøger HSM Arena.

"Jeg bliver nødt til kigge indad, for det vi kunne se mod Viby var, at vi mangler fysik og tyngde til at vinde nærkampe og dueller. Vi vinder stort set ikke en nærkamp eller en returbold i hele kampen, og når du ikke gør det, så vinder du heller ikke fodboldkampe." 

"Vi mangler flere ledere og generaler på banen sammenlignet med efteråret 2016, og derfor vil jeg gå i tænkeboks, før vi spiller igen. Det er mit ansvar at stille et hold, der kan komme tilbage efter skuffelsen mod Viby."

 

Janus Tranæs Didriksen et lyspunkt

Janus Tranæs Didriksen, der startede på bænken sammen med Isak Steenfeldt Isaksen og Joachim Gotfred, var et lyspunkt, da han kom på banen.

"Janus overraskede mig positivt. Han turde tage nærkampene, men desværre måtte han udgå med en mindre hjernerystelse, så vi må se, om han bliver klar til Skærtorsdag," siger Aroldo Strack.

Han mangler fortsat at se angriberen Allex Titton med en fortid i hollandsk og schweizisk fodbold plus Tottenhams B-hold udfolde sig.

"Allex er hæmmet af sin lange pause på grund af en skade, så der går noget tid, før han er i optimal form."

Skærtorsdagens modstander Hjørring er divisionsreserver til Vendsyssel FC's hold i Nordic Bet Ligaen.

Hjørring vandt i denne weekend med hele 7-1 over Thisted, som FC Djursland spillede 0-0 med i holdets første turneringskamp.

I weekenden kunne Hjørring råde over flere spillere med et hav af divisionskampe.

Blandt andre den færørske landsholdsspiller Rene Shaki Joensen, der er på vej tilbage efter en skade, målmand Simon Enevolden (med en fortid på hedengange Hessel Fodboldskole), Jens Kristian Sørensen og den målfarlige Moses Opondo.

Opgøret Skærtorsdag fløjtes op klokken 15.

Publiceret: 09. April 2017 20:03

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!