H.K.H. Prins Joachim åbnede 26. juni udstillingen Herremandens Herregård på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Her ses Prinsen i Fruerstuen, som var herskabets opholdsrum i renæssancen. Foto: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
H.K.H. Prins Joachim åbnede 26. juni udstillingen Herremandens Herregård på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Her ses Prinsen i Fruerstuen, som var herskabets opholdsrum i renæssancen. Foto: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Royal udstillingsåbning på Gammel Estrup

Herremandens Herregård tager udgangspunkt i herremanden Eske Brock, som boede på Gammel Estrup i renæssancen.

GAMMEL ESTRUP: Mandag 26. juni var en festdag på herregården Gammel Estrup. H.K.H. Prins Joachim åbnede nemlig udstillingen Herremandens Herregård, som viser livet for renæssancens adelsfolk.

Prinsen ankom til åbningen til tonerne af Den kongelige Livgardes messingensemble. Herefter holdt bestyrelsesformand for Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Bent Hansen, tale. Dernæst talte museumsdirektør Britta Andersen, efterfulgt af Prins Joachim, der indviede udstillingen. Prinsen talte blandt andet om herregårdenes betydning for samfundet:

- De danske herregårde ligger spredt ud over landskabet som et finmasket net - med stigende tæthed fra vest til øst. Disse godt og vel 700 danske herregårde er bevarede bygningsværker, som sammen med kirkerne er det danske bidrag til verdens kulturarv før år 1900. Herregårdsbygningerne minder os om vores fælles historie, fordi de har dannet ramme for nogle af de mange mennesker, hvis liv og indsats vi bygger vores samfund på i dag... Herregårdene vedkommer os alle og er en del af vores fælles kulturarv. Fra i dag er det så også muligt her på Gammel Estrup at få en ny og aktuel oplevelse af 1500- og 1600-tallets storhedstid, som den kom til udtryk på danske herregårde, slotte og palæer. Tillykke med den nye udstilling, både til dem, der arbejder med herregårdshistorien og til de mange gæster, som forhåbentlig kommer og besøger stedet.

 

 

 

Magtfulde Eske Brock

Herremandens Herregård tager udgangspunkt i herremanden Eske Brock, som boede på Gammel Estrup i renæssancen. Eske Brock var blandt landets rigeste og mest magtfulde mænd i sin samtid.

Udstillingen fortæller historien om en periode i Danmarks historie, hvor den katolske kirke havde mistet sin position i samfundet, og adelen blev magtfuld og velstående som aldrig før. Det resulterede i en række storslåede herregårdsbyggerier som Gammel Estrups hovedbygning, der stort set fik sit nuværende udseende i renæssancen.

Herremandens Herregård består af Kapellet, Kapelgangen og Fruerstuen. Rummene er indrettet i overensstemmelse med tidens og adelsstandens idealer og livsvilkår i 1600-tallet. Kapellet var ramme om det religiøse liv, mens den spartansk indrettede Fruerstue var hele herskabets daglige opholdsrum. Vægge og lofter er dekoreret i tidens farver og specielle mønstre, efter originalt forlæg fundet på Gammel Estrup.

- Vi er så heldige, at Eske Brock har efterladt sig dagbøger, så det er muligt at komme tæt på hans liv som samvittighedsfuld godsejer og hans nære forhold til Christian 4. På det mere personlige plan mistede han og hustruen fem børn og efterlod sig "kun" tre døtre. Således uddøde slægten Brock. Den sorg overvandt hustruen, Christienze, aldrig, og hun døde kort tid efter. Det blev datteren, Jytte, som førte Gammel Estrup videre, og hun træder frem som en af renæssancens stærke og selvstændige kvinder, der i mandens fravær styrede godset, der sammenlignet med nutidige forhold svarer til en betydelig virksomhed med et stort antal ansatte", fortæller museumsdirektør Britta Andersen.

Publiceret: 27. Juni 2017 18:11

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Norddjurs

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt